FCLFCLFCLFCL
  • Mød FCL
  • Inspiration
  • Projekter og samarbejdspartnere
  • Publikationer
  • Om FCL
  • UK

Bistrupskolen

    Home Bistrupskolen
    Bistrupskolen og FCL samarbejder om udvikling af nye læringsmiljøer.

    Hvordan udvikler vi læringsmiljøer, der understøtter en mere eksperimenterende og inkluderende praksis? – Et samarbejde over tid mellem Future Classroom Lab og Bistrupskolen i Rudersdal kommune.

    quote_inline

    Vi ville gerne udvikle nye læringsmiljøer og havde købt nye møbler, og vi kunne bare se, at vi manglede et pædagogisk indspark.

    Annika Palmelund
    Skoleleder, Bistrupskolen – Rudersdal Kommune

    Møblerne var blevet indkøbt på baggrund af en proces med en ekstern samarbejdspartner, og da møblerne skulle tages i brug, oplevede skolens ledelse et behov for at sætte fokus på de pædagogiske og didaktiske muligheder og udfordringer i de nye læringsmiljøer. Derfor henvendte Annika sig til FCL, som hun havde hørt om fra en skoleleder i Gladsaxe Kommune.

    Udviklingen af læringsfællesskaber
    I november 2019 var ledelse og vejledere/ressourcepersoner fra PLC igennem en dag i FCL med inspirationsoplæg, gakkede byggerier, pædagogiske drøftelser og refleksioner.  

    Fokus var rettet mod at indtænke PLC som udviklingsaktør omkring formål, rammer og proces for forløbet. Et fælles afsæt der kunne skabe gode betingelser for fælles sprog og fokus for ledelse og PLC.  

    Opstarten med det pædagogiske personale foregik på skolen. På skolen arbejder med et særligt fokus på udvikling af professionelle læringsfællesskaber gennem aktionslæringsforløb; hver mandag arbejder årgangsteams sammen som PLF-teams på tværs af to årgange omkring pædagogiske tematikker og indsatser. Dette gjorde det muligt at tage fat i casearbejde som undersøgelses–værktøj.  

    De enkelte årgangsteams overvejede, hvordan de ønskede at udvikle en praksis, der medtænkte udvikling af nye læringsrum. Samtidig var der rum til at sætte ord på de udfordringer, der også kan ligge i nye fysiske læringsmiljøer. Herefter udformede alle PLF-teams et undersøgelsesspørgsmål eller fokus med udgangspunkt i en særlig udfordring, som teamet ønskede at være undersøgende på. 

    Samarbejdet med Bistrupskolen foregår således over tid, og undervejs mødes vi til kvalificering af observationer og/eller justering af casen – og til fælles inspirationseftermiddage i Future Classroom Lab for de enkelte afdelinger. Fokus er rettet mod at udvikle en fælles undersøgende tilgang til praksis – såvel i et lærer- som et ledelsesperspektiv.

    Vi havde brug for nogen som FCL, som også kikker lidt ind i fremtiden, og ikke bare arbejder med hvordan møblerne skal stå; som er optagede af at sætte pædagogikken i fokus, - og her havde vi et særligt ønske om at få eleverne til at være mere aktive, - uddyber Annika.

    • Mød FCL
      • Skræddersyet forløb Lab
      • Eksperimenterende tilgang
    • Find inspiration
    • Mød samarbejdspartnerne
      • Kulturinstitutioner og interesseorganisationer
      • Teknologipartnere
      • Skoler og kommuner
    • Debat
    • Om FCL
    • UK
    FCL