Kapacitetsmodellen_old

Home Kapacitetsmodellen_old

Kapacitetsmodellen - et værktøj til kapacitetsopbygning

Skoleudvikling med fokus på anvendelse af digitale teknologier i pædagogisk praksis er et komplekst felt, som kalder på et helhedsorienteret blik. Her har vi udviklet kapacitetsmodellen som et bud på dette.

Skoler og kommuner står over for store strategiske valg, når skoleudvikling omhandler teknologi og digitalisering: Hvilke indkøb skal prioriteres, hvilke systemer skal implementeres og hvordan organiseres og gennemføres kompetenceudvikling af ledelse og pædagogisk personale? Hvordan kan vi øge sandsynligheden for en meningsfuld anvendelse af digitale teknologier i pædagogisk praksis.

Strategi på det pædagogiske it-felt er som skeetskydning i blæsevejr

Beslutningstagere i den it-strategiske indsats befinder sig ofte i samme situation som en skeetskytte i blæsevejr. At træffe beslutning, skyde og ramme målet skal som sagt ske i et kort tidsvindue; teknologierne bevæger sig måske i kendte baner (kasteparablen i skeetskydning) eller er måske påvirket af uforudsigelige kræfter (blæsten) – i it-jargonen kaldet ’disruptive technologies’. Vi må leve med blæsten og kan ikke gardere os imod den, men vi kan blive rigtig gode til at forudsige lerduens bane og til at være hurtige på aftrækkeren. Kapacitetsmodellen er et fremragende redskab til denne præcision.

Bjørn Ilsøe
Leder af Københavns Professionshøjskoles Institut for Didaktik og Digitalisering

Kapacitetsmodellen er udviklet med det formål at skabe et samlet overblik over, hvilke specifikke områder, der skal sammentænkes. I fokus er betydningen af samtidighed, når der skal opbygges kommunal kapacitet inden for teknologi og læring. Kapacitetsmodellen er først og fremmest et strategisk værktøj, der kan bruges til at tilrettelægge bæredygtige handleplaner med inddragelse af forvaltning, skoleledelser, ressourcepersoner/vejledere og pædagogisk personale.

I flere kommuner er kapacitetsmodellen brugt som strategisk kompas for at sikre en samtidighed og sammenhæng i udviklingsprocesserne på tværs af forvaltning, skoleledelser og pædagogisk personale. 1 Vi har tillige erfaringer med, at modellen fungerer som analytisk redskab, der kan belyse en kommunes aktuelle status på det it-strategiske område.

Vi inviterer gerne ind til en indledende samtale om de felter og udfordringer, I er optagede af hos jer, og måske en videre snak om hvordan vi sammen kan tilrettelægge forløb, der peger ind i jeres behov.

Samtidighed
Domænerne er tæt forbundne; samtidighed og sammenhæng er nøglebegreber. Kapacitetsmodellen bygger på en grundlæggende antagelse om, at samtidighed i håndtering af de fem domæner rummer formlen til bæredygtig kapacitetsopbygning i et hastigt foranderligt teknologifelt.

Læringsteknologi

I domænet Læringsteknologi foretages valg af overordnede strategier om indkøb af hardware. Har man valgt BYOD (Bring Your Own Device) eller en specifik iPad-løsning for indskolingen på en skole? Har man valgt at satse på etablering af Makerspaces i kommunen og hvilke kriterier er vigtige at overveje her? Hvilke teknologier skal være tilgængelige i den daglige undervisning?

Der skal eksempelvis være fokus på om der er eventuelle bindinger, der følger med i form af fx operative systemer, lagringsmuligheder, applikationer og genanskaffelsesudgifter, hvis en særlig type hardware vælges.

Der skal eksempelvis være fokus på om der eventuelle bindinger, der følger med i form af fx operativsystemer, lagringsmuligheder, applikationer og genanskaffelsesudgifter, hvis en særlig type hardware vælges.

Infrastruktur

Domænet infrastruktur dækker over kommunikations-, lager- og distributionsplatforme: MDM-løsninger, AULA og pædagogiske læringsplatforme. Indledningsvist er det f.eks. vigtigt at overveje, hvorledes de løsninger, der er valgt inden for domænerne læringsteknologi og læremidler, spiller sammen med de løsninger, der er valgt inden for domænet infrastruktur.

Læringsressourcer

Domænet Læringsressourcer rummer såvel ikke-didaktiserede som didaktiserede ressourcer, herunder læremidler som eksempelvis digitale fagportaler, e-bøger.

Domænet rummer overvejelser over, valg og fravalg af digitale ressourcer, herunder pædagogiske, didaktiske overvejelser, der er forudsætning for at træffe kvalificerede valg. Derudover bør det overvejes, hvad det betyder at mange indkøb foretages centralt fremfor decentralt.

Kompetencer

Domænet Kompetencer skal tjene til at skabe overblik over, hvilke kompetencer ledelsen og det pædagogiske personale skal have for at gennemføre specifikke pædagogiske og didaktiske indsatser.

Der skal eksempelvis stilles skarpt på om skoleledelserne og det pædagogiske personale har de fornødne kompetencer, der skal til for at løfte den pågældende it-strategiske indsats. Hvordan tilrettelægges kompetenceudvikling mest optimal?

Organisering

Domænet Organisering vedrører de strategiske indsatser på tværs af aktører; forvaltning, skoleledelse, pædagogisk personale og elever.

Vi har erfaring med at arbejde med domænet ‘kompetencer’ i et organisatorisk perspektiv. F.eks Hvordan organiseres tværgående teams, der i fællesskab skal varetage den pædagogisk/didaktiske udvikling med digitale teknologier? Og hvordan udvikles professionelle læringsfællesskaber, og hvordan kan PLC understøtte indsatsen? Eller hvordan kan elevernes kompetencer bringes bedst i spil, så elevernes bliver en ressource, når der skal arbejdes med digitale teknologier på skolen?