Skoleudvikling med fokus på anvendelse af digitale teknologier i pædagogisk praksis er et komplekst felt, som kalder på et helhedsorienteret blik. Her har vi udviklet kapacitetsmodellen som et bud på dette.
Skoler og kommuner står over for store strategiske valg, når skoleudvikling omhandler teknologi og digitalisering: Hvilke indkøb skal prioriteres, hvilke systemer skal implementeres og hvordan organiseres og gennemføres kompetenceudvikling af ledelse og pædagogisk personale? Hvordan kan vi øge sandsynligheden for en meningsfuld anvendelse af digitale teknologier i pædagogisk praksis.