Læringszoner
I FCL arbejdes med en læringszonetænkning, hvor læringsmiljøet er inddelt i forskellige zoner, der har til formål at understøtte bestemte typer aktiviteter.
I FCL arbejdes med en læringszonetænkning, hvor læringsmiljøet er inddelt i forskellige zoner, der har til formål at understøtte bestemte typer aktiviteter.
I FCL arbejdes med en læringszonetænkning, hvor læringsmiljøet er inddelt i forskellige zoner, der har til formål at understøtte bestemte typer aktiviteter. Læringszonerne og indretningen af det fysiske rum i FCL giver rum til eksperimenterende læringspraksisser og udfordrer samtidig vores forestillinger om, hvad der kendetegner et godt undervisningslokale i dag. Der er tale om et fleksibelt læringsmiljø, der giver mulighed for, at digitale teknologier såvel kan understøtte pædagogisk praksis som udfordre den pædagogiske dagsorden.
Det fysiske rum i Future Classroom Lab er at betragte som et benspænd og en forstyrrelse, når vi i praksis skal arbejde med, hvordan vi udvikler eksperimenterende læringspraksisser. I præsentationszonen skal man f.eks. ikke sidde for godt. Det er en måde at udfordre deltagernes forståelse af, hvad der kendetegner god formidling. I undersøgelseszonen skal der være mulighed for at gøre noget på mange forskellige måder. Feedback skal være et gennemgående element i en eksperimenterende praksis.
I fokus er udvikling af teknologiunderstøttet læringspraksisser, hvor læringszonerne inviterer til en undersøgende og eksperimenterende tilgang til pædagogisk praksis. FCL er tillige at betragte som et refleksionsrum, hvor læringsrummet kan bruges til at udpege forskellige digitale teknologiers muligheder for at understøtte dele af en læreproces. Læringszonetænkningen inviterer til pædagogisk refleksion og lægger op til, at der arbejdes med koblinger til egen praksis.
Læringszonetænkningen er udviklet med afsæt i European Schoolnets zonetænkning og er tilpasset en dansk kontekst, hvor projektorienteret, innovativ og kreativ undervisning er i fokus. Læringen, der sættes i spil i Future Classroom Lab, tager udgangspunkt i en zonetænkning med 5 zoner. Zonerne i FCL kan gennem teknologier, artefakter, læringsressourcer mm, stilladsere forskellige typer af læringsaktiviteter, der hver især er en del af en læreproces, og deltagerne vil på den måde gennem zonernes didaktiske muligheder blive stilladseret gennem processen og mod et produkt og løsning af opgaven.
har flere betydninger. Præsentation er den zone, hvor man får præsenteret sin udfordring eller problemstilling. Det er her rammerne for forløbet bliver skitseret og processen bliver synlig og kan blive fastholdt. Præsentation er også zonen, hvor man præsenterer i afgørende faser af produktudviklingen og i sidste ende sit færdige produkt. Det læringsrum, der skal skabes omkring zonen Præsentation skal være præget af at kunne understøtte alle former for kommunikation. Rummet skal kunne understøtte såvel monolog og dialog og kommunikationssituationer af kortere eller længere varighed. Rummet skal kunne rumme større forsamlinger, men også skaleres til mindre grupper. Det virtuelle læringsrum, der understøtter zonen Præsentation, er – foruden præsentationsværktøjer i alle afskygninger og med mulighed for brug af alle modaliteter – kendetegnet af digitale processtyringsværktøjer og samarbejdsplatforme.
er den zone, hvor man håndterer eksisterende information og producerer nye data. Når eksisterende data håndteres, sker det ved, at man tilgår, vurderer, anvender og fortolker data. Når data produceres, sker det, ved at man genererer, behandler, anvender og fortolker nye data.
Når man skal arbejde i zonen Undersøgelse, er det væsentligt, at man balancerer mobilitet med plads til fordybelse. I denne zone skal man afdække viden og dermed kunne bevæge sig rundt mellem f.eks. devices, andre læringsrum, laboratorier etc. og man skal have mulighed for at indrette rummet ift. et undersøgelsesdesign. Der skal være plads til såvel individuelle fordybelsesrum som rum til den fælles refleksion og dialog, der knytter sig til arbejdsprocessen i Undersøgelse. Det virtuelle læringsrum inden for undersøgelse bør været præget af muligheden for at indsamle, systematisere og generere synteser. Derfor bliver kollaborative redskaber, spørgeskemaer, redskaber til måling og monitorering centrale. Der bør rettes opmærksomhed på, om de virtuelle læringsrum skaber mulighed for at skabe data i forskellige modaliteter, og hvordan disse modaliteter bidrager til de samlede data.
Zonen, hvor man arbejder fokuseret med idégenerering og idéudvælgelse. Det kan både ske på baggrund af arbejdet i zonen Undersøgelse, eller som det skridt, der dernæst iværksætter arbejdet i zonen Undersøgelse. Der arbejdes i zonen Udvikling med forskellige redskaber til såvel idegenerering som udvælgelse, og der arbejdes med skitser, indledende udkast til forskellige prototyper, som kan lede til realisering i zonen Produktion. Arbejdet i zonen Udvikling kræver et læringsrum, der først fremmest er fleksibelt og rummeligt. I dette rum er der vægt på at få genereret ideer samt at udvælge dem, så læringsrummet skal kunne indrettes i forhold til disse to tempi. Når der foregår idegenerering i zonen, skal der være plads omkring rummets aktører og mulighed for at samle og organisere materialer på gulv, på walltakers, ved interaktive borde og igennem anden lignende hardware. Det virtuelle læringsrum i zonen Udvikling er præget af hardware og software, der både skaber mulighed for at blive inspireret og afsøge viden ift. idegenerering og understøtter en systematisering og slutteligt udvælgelse af disse ideer. Det virtuelle læringsrum kan indrettes, så det skaber mulighed for at inddrage relevante eksterne parter i såvel idegenerering som udvælgelse. En sådant rum skal understøttes af teknologi, der understøtter de eksterne parters tilstedeværelse samt deltagelse herunder forskellige kollaborative redskaber.
Zonen, hvor man evaluerer sit arbejde, dels løbende i arbejdsprocessen, dels mod afrundingen af ens arbejde. Feedback er bundet til zonen Præsentation, da feedback foregår dels på baggrund af serier af mindre præsentationer i forbindelse med arbejdsprocessen, dels ved den afsluttende præsentation af produktet. Feedback trækkes ind i arbejdsprocessen løbende, når det er relevant. Feedback bruges til at justere arbejdsprocessen, så man kan skabe så godt et produkt som muligt. Når man skal arbejde i zonen Feedback er det afgørende, at rummet indrettes med sigte på at kunne skabe hensigtsmæssig interaktion mellem rummets aktører. Rummet må gerne kunne skaleres, da feedbacksituationer ofte kan være små og intime undervejs i arbejdsprocessen, evt. med flere små satellitgrupper og senere større skala mod slutningen af en arbejdsproces. Det virtuelle læringsrum for læringszonen Feedback skal først og fremmest være præget af muligheder for kollaboration, samtidighed, netværksdannelse og videndeling. Et virtuelt læringsrum for feedback muliggør også deltagelse fra eksterne parter, der er relevante for arbejdsprocessen.
Zonen, hvor de ideer realiseres, som er udviklet i zonerne Udvikling og Feedback, og som evt. trækker på viden fra zonen Undersøgelse. Denne realisering kan foregå på flere måder, og dermed kan produktet være konkrete prototyper, præsentationer/målrettet formidling eller reel udførelse, fx en kampagne eller lignende. Til tider kan det være alle tre dele på en gang alt afhængig af målsætning og fokus. Det læringsrum, der understøtter zonen Produktion, er det læringsrum, der stiller de største krav til indretning. Praktisk talt fordi der her skal være så mange muligheder for produktion som muligt. Læringsrummet vil være konfigureret af såvel de teknologiske redskaber som de analoge – altså typisk være kendetegnet af en række øer, hvor produktioner foregår. Aktørerne i rummet vil ofte pendle imellem disse forskellige øer alt efter produkt og arbejdsproces. Det virtuelle læringsrum i zonen produktion retter sig i høj grad mod fastholdelse. I zonen produktion vil aktørerne ofte være fordybet i deres arbejde, at det kan være svært efterfølgende at påpege præcis hvor i processen, der var afgørende momenter, udsagn og refleksion. Forskellig teknologi rettet mod en sådan fastholdelse 360 kamera, go pro etc. som filmer og lagrer processen uden aktørerne skal gøre noget, kan være hensigtsmæssige i zonen produktion. Tillige løftes elementer fra de virtuelle læringsrum i de øvrige zoner som ‘undersøgelse’ og ‘udvikling’ ind i produktion som retningsgivende led i en realisering.