Leverandørsamarbejde
Future Classroom Lab er en del af Center for undervisningsmidler, der er en uvildig Public Service-instans som bl.a. har til opgave at rådgive og vejlede i læremidler.
I FCL samarbejder vi med nationale og internationale teknologiudbydere og andre leverandører af bl.a møbler og indretning. FCL samarbejder med leverandørerne om at kvalificere deres tilbud til undervisningssektoren gennem den pædagogisk-didaktiske faglighed og erfaring, der er opbygget i teamet. Vi stiler mod at have et meget bredt udvalg af morgendagens teknologier til afprøvning.
Det gør FCL attraktiv for skoler og kommuner. En sådan position som frontløber er et resultat af tæt samarbejde med leverandører, hvor teknologier og faciliteter ofte stilles frit til rådighed som et led i partnerskabet med FCL. På den måde er FCL et laboratorium, hvor producent møder praksis.
Igennem det målrettede samarbejde med leverandører er FCL med til at kvalificere kommunernes indkøb og brug af digitale læremidler og teknologier. Samtidig bidrager samarbejdet til praksisrettet udvikling af nye løsninger.