Kapacitetsmodellen

Home Kapacitetsmodellen

Kapacitetsmodellen – vejen til fremtidens teknologiundervisning

Hvorfor gør vi det? Og hvordan gør vi det? Digitalisering og teknologisk udvikling i skolen kan virke uoverskuelig og svær at gribe an. Gode intentioner kan hurtigt drukne i komplekse problemstillinger, så teknologien hverken bidrager til pædagogiske eller didaktiske forbedringer i skolen.

Future Classroom Lab under Center for Undervisningsmidler på Københavns Professionshøjskole har derfor udviklet Kapacitetsmodellen, som flytter den teknologiske udvikling fra teori til praksis.

Modellen tænker alle aktører ind i processen og sørger for, at kompetenceudvikling, organisation, forståelse for læremidler og viden om software og hardware følges ad.

I denne artikel i Plenum, skoleledernes fagblad, kan du læse om hvordan modellen eksempelvis kan bruges i arbejdet med at opbygge en ny faglighed, teknologiforståelse.

Kapacitetsmodellens fire domæner

Kapacitetsmodellen stiller alle de relevante spørgsmål og ansporer til grundlæggende pædagogiske og didaktiske diskussioner i kommunen og på den enkelte skole. Den sætter fokus på områder, man kan have en tendens til at overse, når man søsætter nye skoleudviklingsprojekter med fokus på teknologi.

Et vigtigt spørgsmål, som alle aktører i forandringsinitiativer skal kunne svare på, er: Hvorfor gør vi det? Af den årsag står “Pædagogisk og didaktisk ståsted” i centrum af Kapacitetsmodellen. Hvad vil vi med eleverne? Hvorfor og hvordan gør vi det? Det må og skal være det bærende præmis for al skoleudvikling.

Alt for ofte modarbejder Kapacitetsmodellens domæner hinanden, fordi man glemmer pædagogikken bag visioner og handleplaner. Det pædagogiske og didaktiske ståsted bør derfor altid danne grundlag for arbejdet med Kapacitetsmodellen.

Kapacitetsmodellen tager udgangspunkt i fire domæner, som samlet reducerer kompleksiteten, analyserer den enkelte skole eller kommunes udgangspunkt og understøtter forandringsprocesserne til en forbedring af praksis.

Læringsrum

Fokus på læringsrummet skal sikre en sammenhæng mellem skolens handleplaner, visioner og fysiske rammer. Indretningen sikrer, at de fysiske rammer giver børn og voksne mulighed for både fordybelse, undersøgelser, eksperimenter og refleksion.

Lys, lyd, arkitektur, opbevaring, møblering og teknologi skal samtænkes på én gang, og der skal være fokus på variation og multifunktionalitet i rummet – uden at det forstyrrer rummets indbyggede didaktiske og pædagogiske intentioner.

Organisering

Domænet Organisering har fokus på kapacitetsopbygningen af skolens strategiske indsatser på tværs af alle aktører: forvaltning, skoleledelse, pædagogisk personale og elever.

Hvordan kan skolen eksempelvis organisere tværgående teams, der i fællesskab kan varetage den pædagogiske og didaktiske udvikling med teknologiforståelse som grundvilkår? Fokus kan også være på, hvordan ny viden opsamles og bliver tilgængelig for andre aktører, samt hvordan man kan udvikle en kultur omkring pædagogisk refleksion i forhold til indsatsen.

Kompetencer

Domænet Kompetencer skaber overblik over, hvilke kompetencer ledelsen og det pædagogiske personale skal have for at gennemføre specifikke pædagogiske og didaktiske indsatser. Domænet stiller skarpt på, om skoleledelserne og det pædagogiske personale har de fornødne kompetencer til at løfte et kommende initiativ som eksempelvis fagligheden indenfor teknologiforståelse.

Det skal også drøftes, hvordan det pædagogiske personale fagligt, pædagogisk og didaktisk bliver i stand til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen, og så skal ledelsen have blik for, hvordan kommunale indsatser kan oversættes til skolens praksis.

Læremidler

Domænet Læremidler dækker over alt fra forlagsproducerede portaler til et fagteams hjemmelavede undervisningsforløb, fra karton og sakse til digitale teknologier og møbler i et makerspace. Det dækker også over, hvad de digitale platforme og læremidler fx gør ved relationerne i klasselokalet, elevernes opfattelse af faglighed eller lærernes rolle i undervisningen.

Domænet omhandler også de overordnede strategier vedr. valg af hardware, kriterie for etablering af makerspaces og valg af teknologier til brug i undervisningen, herunder robotter, 3D-printere og andre makerteknologier.

Læs mere om idéen bag den nye Kapacitetsmodel

Kontakt Future Classroom Lab hør mere om, hvordan I bruger kapacitetsmodellen til at optimere teknologien i undervisningen.