Hvorfor gør vi det? Og hvordan gør vi det? Digitalisering og teknologisk udvikling i skolen kan virke uoverskuelig og svær at gribe an. Gode intentioner kan hurtigt drukne i komplekse problemstillinger, så teknologien hverken bidrager til pædagogiske eller didaktiske forbedringer i skolen.
Future Classroom Lab under Center for Undervisningsmidler på Københavns Professionshøjskole har derfor udviklet Kapacitetsmodellen, som flytter den teknologiske udvikling fra teori til praksis.
Modellen tænker alle aktører ind i processen og sørger for, at kompetenceudvikling, organisation, forståelse for læremidler og viden om software og hardware følges ad.